En ny undersøgelse med over 400.000 svar viser, at patienternes tilfredshed på regionernes hospitaler stiger.

Tilfredsheden med sygehusene stiger blandt patienter – her er den størst og mindst

Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Artiklen er opdateret kl. 7.13.

Patienttilfredsheden i 2023 er steget sammenlignet med året før, viser tal fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Undersøgelsen er lavet på baggrund af i alt 432.636 patienters besvarelser.

I undersøgelsen er sundhedsområderne opdelt efter patienter med somatiske indlæggelser, på akutmodtagelsen og fødende kvinder. De somatiske patienter – personer, der behandles for noget fysisk – udgør lidt over 392.000 af de adspurgte. For somatikken ligger svarprocenten for undersøgelsen på 46,6 procent.

Patienterne har i undersøgelsen svaret på spørgsmål om deres oplevelse med personalet, informationen, inddragelsen og behandlingen. Andelen af somatiske patienter, der i høj eller meget høj grad er tilfredse, ligger på 88 procent i 2023. Det er et procentpoint mere end i 2022.

Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg Karin Friis Bach (R) mener, at tilfredsheden i høj grad skal tilskrives et stort fokus på patienten som et helt menneske.

»At man ikke bliver kategoriseret som en diagnose, men bliver taget hånd om med empati og forståelse for den situation, man står i«, forklarer hun og uddyber:

»Naturligvis betyder den sundhedsfaglige behandling noget, men det gør det også, hvordan man bliver mødt af sundhedsvæsenet«.

Flere er i berøring med hospitalerne

Patienter på akutmodtagelser er blevet spurgt særskilt. De er en smule mindre tilfredse. Til gengæld er stigningen stigning størst blandt dem og rammer 76 procent af høj eller meget høj tilfredshed. I 2022 lå den på 72 procent.

Karin Friis Bach peger på, at man på hospitalerne har arbejdet med at forbedre ’flowet’ for både medarbejdere og patienter.

»Sådan så dem, der skal hjem, hurtigere kan komme det og ikke skal sidde og hænge. Der har også været arbejdet meget med at undgå unødige indlæggelser, unødige arbejdsgange og i det hele taget skabe mere sammenhæng. Det er også noget af det, der kan mærkes«, siger hun.

Udvalgsformanden finder generelt resultaterne tilfredsstillende, fordi der kommer flere patienter, og presset bliver større for sundhedspersonalet generelt. I 2022 var næsten 2,9 millioner danskere i kontakt med hospitalet én eller flere gange. Det er 10 procent flere end 10 år før.

Karin Friis Bach glæder sig over, at personalet formår at vise imødekommenhed og empati, når de selv ofte har travlt.

»Jeg håber også, at det er med til at gøre arbejdet mere meningsfuldt og givende, men det er klart, at det også er noget, der kræver overskud, og det vil jeg gerne anerkende«, lyder det.

Også tilfredshed i psykiatrien

Selv om psykiatrien i Danmark skal behandle flere og flere patienter, så går det ikke ud over tilfredsheden, viser undersøgelsen. På børne- og unge-området svarede 75 procent i 2023, at de ’i høj eller meget høj grad er tilfredse’ mod 68 procent året før. For voksne ligger andelen på 73 procent. Det er dog ifølge Danske Regioner ikke muligt at sammenligne med tidligere år grundet en ny opgørelsesmetode.

Blandt forældre og pårørende var andelen med høj tilfredshed i 2023 81 procent mod 76 procent i 2022. 12.000 personer deltog i den del af undersøgelsen, der blev udført i løbet af sidste år.

»Vi er glade for alle de mange besvarelser. Både den ros der gives, og også for svar som vi kan bruge til at sætte ind på forhold i psykiatrien, der skal blive bedre«, siger formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg, Jacob Klærke (SF).

Af pressemeddelelsen fremgår det, at psykiatrien i 2023 behandlede næsten 150.000 patienter, hvilket er 26 procent flere end 10 år tidligere.

»Vi skal have kapaciteten op og hjælpe flere bedre og tidligere, men medarbejderne kan med stolthed rette ryggen og glæde sig over det flotte resultat«, siger Klærke.

Ambulante patienter er generelt mere tilfredse end indlagte patienter i psykiatrien. Ifølge Klærke kan det hænge sammen med, at de indlagte er de mest syge.

Trods de positive resultater er der ifølge udvalgsformanden stadig plads til forbedring.

»Vi skal videre og bruge undersøgelsen konstruktivt til at nå endnu bedre resultater næste år«, siger Klærke.

Folketinget vedtog i 2022 en 10-års-plan for psykiatrien, der tilfører 0,5 milliarder kroner ekstra til området hvert år. Statsrevisorerne udtalte i februar hård kritik af, at ventetiden for børn og unge, der er henvist til udredning i psykiatrien, er alt for lang i forhold til den lovfæstede tidsfrist på 30 dage.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her