En kampagne fra Forbrugerrådet, der skal få firmaer til at fjerne skadelige farvestoffer fra deres produkter, er gået rigtig godt. Ni ud af 10 firmaer er således villige til at samarbejde.
Blandt de firmaer, der ønsker at samarbejde, er både internationale og nationale firmaer, som Mars, Coca Cola, COOP og Dansk Supermarked. Og så alle de firmaer, der leverer bland selv slik i Danmark.
Sofie Krogh Holm, der er fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, siger, at Forbrugerrådet gør, hvad det kan for at fjerne farlige farvestoffer fra firmaernes produkter.




























