Spørgsmål fra Helle:
Er der lovgivning om nikkel i briller?
Helle Birnbaum Kristensen
Svar:
Ja, loven sætter en grænse for nikkel i briller. Den gælder også for andre produkter, som er beregnet til at komme i længerevarende kontakt med huden, som f.eks. smykker, ure, mobiltelefoner og lynlåse. Den slags produkter må ikke frigive mere end 0,5 mikrogram nikkel pr. cm{+2} pr. uge.
Du kan læse mere om reglerne for nikkel på Miljøstyrelsens hjemmeside.
LÆS ARTIKEL Mobiltelefoner kan være nikkelbomber
Vil du alligevel være sikker på, at der ikke er nikkel i dine briller, kan du selv teste dem. Du kan købe et nikkeltestsæt på apoteket eller hos en kemikalieleverandør. Det er meget enkelt at bruge, og du får svar med det samme.
Vær dog opmærksom på, at mange nikkelholdige produkter er overfladebehandlede. De afgiver derfor ikke nikkel til at begynde med, men det kan de godt gøre, hvis den tynde belægning bliver slidt af.
Berit Asmussen




























