Forbrugerne kan også i fremtiden få masser af information om skadelig kemi i hverdagsvarer som kosmetik, rengøringsmidler, møbler, forbrugerelektronik og meget andet.
Det forsikrer miljøminister Ida Auken (SF), efter at Forbrugerrådet har været ude med en skarp kritik af, at ministeren lukker Informationscenter for Miljø og Sundhed (IMS), uden at opstille et alternativt sted, hvor forbrugerne kan finde information.




























