»Jeg har aldrig før mødt nogen, der spiser så hurtigt som dig«, sagde min bordherre for nylig.
Det var ikke ment som en kompliment. Og det er ikke første gang, jeg får det at vide. Jeg speed-spiser. Det er ikke godt. Når man er inviteret ud til middag, skal man kunne kunsten at trille en kartoffel rundt på sin tallerken, så den varer i en evighed. Og hvis man er værtinde, skal man kunne dosere sin spisehastighed, så man er den i selskabet, der lige akkurat stikker gaflen i munden som den sidste. Man skal spise langsomt, tygge maden, bruge gaflen, ikke spilde og slet ikke skovle maden ind uden at se op. Blandt dannede mennesker er måltidet en anledning til at fremvise beherskelse og kontrolleret adfærd, ikke mindst hvad angår spisehastighed. Med andre ord – speed-eating er på ingen måde foreneligt med velopdragen bordskik.
