Spørgsmål fra læser Carsten:
Nu er det jo snart julefrokost, og på jobbet sad vi og snakkede om, hvem der mon ville blive mest pinlig i år. Og så kom vi til at diskutere, om det er rigtigt, at man hurtigere bliver fuld, når det er koldt. Det føles i hvert fald, som om alkoholen slår hårdere, når det er rigtig koldt.
Svar:
Nej, sådan er det ikke. Alkohol omsættes i leveren, og den proces påvirkes ikke af ydre omstændigheder, såsom varme eller kulde. Man kan naturligvis godt føle sig mere beruset, når man har drukket og kommer ud i kulden. Men det er faktisk mere lumsk, hvis man sidder i venners lag i de hyggelige varme stuer og føler sig langt mindre fuld, end promillen vidner om, at man faktisk er.
LÆS OGSÅ Klarlunds klumme: Bevægelse i skolen
Mens alkoholen således ikke slår hårdere i kulden, kan man sige, at kulden slår hårdere, hvis man har alkohol i blodet. I ugens løb talte jeg netop med Ellen Nybo fra TV 2 Vejret om dette spørgsmål. Hun spurgte, hvordan kulden virker, når det er rigtig koldt – og man samtidig drikker.




























