Spørgsmål:
Jeg er en glad læser af dine sider i Lørdagsliv, dog er der altid et begreb, som trigger mig og min egen kropsopfattelse: normalvægtig. Du skriver ofte, at hvis man er normalvægtig, i god fysisk form og spiser varieret, ja, så er alt godt i relation til sundhed.
Jeg er en kvinde på 46 år, er 172 cm og vejer 82 kg. Mit BMI er for højt, jeg er altså overvægtig, men jeg er stærk som en okse, har en stærk og bred ryg, svømmer meget, ror kajak, løber, cykler og går, når jeg kan komme til det, normalt et par gange om ugen.
Mænd tror, at kvinder er for tykke Jeg er meget bevidst om, hvad jeg spiser, uden at være fanatisk. Mit taljemål overholder dine tidligere skitserede retningslinjer i forhold til min højde, men jeg er ikke normalvægtig ifølge BMI-indekset. Jeg trives med min krop – dog vil jeg gerne smide nogle kilo, men ikke de mindst 10 kg, der skal til, hvis jeg skal være normalvægtig. Min vægt har svinget en del i mit liv, og de gange, hvor jeg har været normalvægtig, har jeg næsten ikke spist. Nu har min vægt været stabil i et år, og jeg kan ikke finde motivation til at tabe mig.
Det kan være farligt at tabe sig Hvad er din sundhedsfaglige holdning til normalvægtig ifølge BMI? Vi er alle sammen bygget forskelligt, nogle er spinkle og små, andre er som jeg. Kan vi alle sammen puttes ind i ’BMI-kassen’ uden hensyntagen til forskellige kropsbygninger?Svar:
