Pia Vogel:
Jeg er biologi- og samfundsfaglærer i gymnasiet og har brugt meget af min karriere på at få de unge til at vælge den 'sunde levevis', hvor jeg i høj grad har lænet mig op ad dine og andres videnskabelige resultater på området.
Jeg ser især dit – men også mit – arbejde som en succes, når folk tager ansvar for deres eget liv, forlader uheldige spisevaner, begynder at bevæge sig og på den måde både får det bedre med sig selv og tilmed et sundere liv.


























