I disse dage er min morgenløbetur henlagt til Piemonte i Norditalien.
Her er utroligt smukt. Man løber ud og ind mellem vinrankerne i et særdeles bakket terræn på et underlag, der består af kalkholdig mergel, et meget veldrænet og frugtbart voksested for nebbiolo, der er druen i Barolo og Barbaresco. Druenavnet kommer af nebbia, der betyder tåge. Nebbiolo modner som den sidste druesort, når efterårstågen allerede har sænket sig over vinmarkerne. Det er en krævende drue, så det er nok ikke uden grund, at Barolo omtales som ’kongernes vin og vinens konge’. Nebbiolodruen har noget frugt over sig, noget blomme og noget kirsebær, når den er ung. Når den bliver gammel, kan den angiveligt udvikle lidt trøffelsmag. Det skal nok være rigtigt, for trøflerne hører jo også hjemme i Piemonte.
