Lyt til artiklen
For nogle år siden var jeg helt ude i tovene. Det ene øjeblik var jeg parat til at pantsætte min sjæl til djævlen. Det næste øjeblik var det Gud i himlen, der fik tilbudt min krop.
Jeg overbeviste mig selv om, at hvis jeg ikke kæmpede, så ville der ske de forfærdeligste ting for mine børn. Og det ville være min skyld. Men jeg kunne redde dem, hvis jeg holdt ud. Jeg indrømmer, at min virkelighedsopfattelse var momentant forstyrret. Jeg var i gang med et sindssygt projekt. Jeg løb maraton i Berlins gader.
