Claus B. Andersen:
Jeg drak mig igennem det ene julegløggparty efter det andet, og julekvalmen sidder stadig i kroppen. Hvad skal man mene om al den gløgg – altså ud fra et videnskabeligt synspunkt?
Bente Klarlund Pedersen:
Én gang om året tillader jeg mig at mene, at rødvin så afgjort er et must. Rødvinens sundhedsfremmende virkninger har vi på disse sider berørt flere gange i de forgangne år. Og heldigvis forholder det sig sådan, at når man bare ikke kan få mere gløgg ned, virker rødvinen heldigvis også direkte fra flasken – uden kanel og nelliker.



























