Jørgen Leth:
Jeg er ikke glad for din klumme om intervalgang (Lørdagsliv 7.12., red.) . Vil gerne vise dig bagsiden af gåeriet.
Når man er sådan en som mig, som – ikke mindst på grund af inspiration fra gåguruen Bente Klarlund – har fået sig selv til at gå ture som en (hård) rutine og har besvær nok med det. Så er det en kold afvaskning at få at vide, at det ikke er noget. Det er først rigtig noget, når man går intervaller, så hurtigt, så langsomt.




























