Som ung medicinstuderende sad jeg fast vagt ved en sygeseng. Patienten var 40 år. Hun havde livmoderhalskræft og døde med sine børn omkring sig.
Oplevelsen står mejslet i min sjæl og motiverede mig til at blive forsker. Dengang troede man, at herpes var årsag til livmoderhalskræft. Flere af de kvinder, der udviklede livmoderhalskræft, havde nemlig genital herpes.




























