Spørgsmål fra Bep Dose Mejlsing:
Jeg er en ældre ’pige’ på 75 år, som gerne vil holde mig fysisk aktiv, og derfor går jeg i motionscenter en gang om ugen og cykler desuden lange ture. Men hver gang jeg er fysik aktiv, springer jeg selvfølgelig i sved, og jeg er faktisk blevet allergisk over for min egen sved, specielt på partier under maven og i lysken. Det bliver ildrødt, ømt, væsker og lugter fælt.
LÆS ARTIKELKlarlund: Derfor bliver du rød i hovedet når du træner
Hver anden dag går jeg i bad, og hver anden dag vasker jeg med vand og sæbe og tørrer med en hårtørrer. Jeg smører med Fucidincreme 2 procent, når det er rigtig slemt, og pudrer ellers med kartoffelmel. Jeg ligger om natten kun med natkjole for at give luft til det pågældende sted. Jeg har tænkt på, om det ville hjælpe at købe en ansigtssol og tage sol på de pågældende steder, da det betyder meget for mig at kunne være fysisk aktiv.




























