Det er ikke mig, der har den. Det er ikke mit bord. Det er ikke min sag. Det kan jeg ikke svare på. Det må du spørge en anden om. Det er oppe i regionen, nede på gulvet, henne på den anden afdeling. Det er i hvert fald ikke mig. Det er politikerne. Det er ledelsen. Det er forskerne. Det er regnskabskontoret. Det er revisionen. Men det er i hvert fald ikke mig. Jeg har ikke hørt noget. Og ikke mine ord igen. Ham har jeg ikke noget at gøre med. Det kender jeg ikke til. Det ved jeg ikke noget om. I min position må jeg holde mig helt udenfor. Jeg har valgt at være neutral. Den abe vil jeg ikke have på min skulder.
Der er ikke nogen, der skriver e-mails for tiden. I hvert fald ikke rigtige e-mails. I stedet skrives der cover-my-ass-e-mails, altså mails, der kun er skrevet, hvis nogen en dag skulle finde på at spørge, om de er der. Så det gælder om aldrig at skrive noget, du kan blive stillet til regnskab for.
