Karsten Tanghøj, 61 år:
Jeg deltog i svømmearrangementet Christiansborg Rundt, en distance på 2.000 m. Det blev en rigtig god oplevelse, fordi løbsarrangørerne fik alt til at klappe, og personlig kom jeg igennem de 2.000 m på en overraskende god tid.
Straks efter start fik jeg krampe i højre fod, en krampe, som dog hurtigt forsvandt, så det gav ikke egentlige gener i forhold til svømmepræstationen. Men efter cirka 1.000 m fik jeg krampe i begge ben, så jeg i resten af løbet kun brugte benene minimalt og ellers havde glæde af stabile armtag (crawl). Dette fungerede fint, altså uden at jeg blev urolig, idet jeg mange gange tidligere har fået krampe i benene. Hvad skal jeg gøre for at undgå krampe?




























