Så skete det igen. Jeg kom til at tømme minibaren. Ikke sådan helt bogstaveligt. Det var bare lakridserne, chokoladen, energibaren og chipsene. Altså kun det fra minibaren, som man kan spise. Ikke drikkevarerne, i hvert fald kun de der to små flasker med rødvin og hvidvin.
Selvdisciplinen var på nulpunktet efter en hård dag på kongres med rigtig mange møder, rigtig mange nye mennesker og rigtig mange smil og nice to see you, too, mens jeg febrilsk skævede til navneskilte, der i en lang snor dinglede dernede mellem benene, hvortil det er pinligt at skæve. Således indfandt der sig et kontroltab, da jeg sent på døgnet nåede mit hotelværelse og faldt ned i en stol ved siden af minibaren.
