Dorthe Plechinger, 56 år:
For et par år siden gik jeg i overgangsalderen. Det har jeg heldigvis ikke haft så mange gener af ud over mere tørre slimhinder både her og hisset samt få, men hurtigt overståede hedeture.
Det, der imidlertid bekymrer mig, er min manglende evne til at falde i søvn. Det skyldes heldigvis ikke, at jeg som mange medsøstre sveder tran om natten, men mere, at jeg er blevet nærmest grotesk dårlig til at slippe helt.




























