Torben: Jeg er en mand på 72 år, som for cirka 3 år siden fik en apopleksi (slagtilfælde, red.). Jeg har siden været under medicinsk behandling og har ikke væsentlige gener efterfølgende.
Jeg dyrker motion i et fitnesscenter cirka tre gange ugentligt. Jeg fokuserer primært på kredsløbstræning, dvs. cykel, crosstrainer og romaskine, hvor min puls kommer hurtigt op og bevares under træningsforløbet. Pulsen ligger som middelværdi over cirka en times træning på 160, kan ved kortere intensiveringsforløb (cirka 30-60 sekunder) komme op på cirka 175 (maks.-puls) og falder så forholdsvis hurtigt igen til omkring 160. Da man mange steder finder forskellige formler for maks.-puls, som alle tager udgangspunkt i alder, kan jeg med nogle af disse regne mig frem til værdier mellem 147 og 157.




























