Klamme billeder pryder cigaretpakker fra i dag

sygeligt. Billederne forestiller alt fra kræftsvulster over døende kræftpatienter til rådne tænder og medtagede lunger, og producenterne er blevet pålagt at bruge alle billederne i lige stort omfang, for ikke at gå uden om de mest afskrækkende.
sygeligt. Billederne forestiller alt fra kræftsvulster over døende kræftpatienter til rådne tænder og medtagede lunger, og producenterne er blevet pålagt at bruge alle billederne i lige stort omfang, for ikke at gå uden om de mest afskrækkende.
Lyt til artiklen

Den mørke, tilrøgede rygerlunge og kræftbylden på halsen er ikke til at tage fejl af.

Billederne sidder sammen med mange andre lignende billeder fra i dag af på cigaretpakker landet over, og skal sammen med tekster som »rygning forårsager dødelig lungekræft« få rygere til at overveje hver en inhalering.

De illustrative advarsler er blevet et lovkrav. Et krav, der fra i dag gør det til at pligt for alle producenter af cigaretter i Danmark, at sætte 14 udvalgte billeder på pakkerne.

LÆS ARTIKEL

Ulækre lungebilleder skal få rygere til at tænke sig om

Billederne forestiller alt fra runkne æbler over døende kræftpatienter til rådne tænder og medtagede lunger, og producenterne er blevet pålagt at bruge alle billederne i lige stort omfang, for ikke at gå uden om de mest afskrækkende.

Se billederne her (eksternt link - billederne findes i bunden af siden)

Og her er der flere billeder (pdf-fil)

Hos Sundhedsstyrelsen medgiver chefkonsulent Jørgen Falk, at billederne bestemt ikke er lækre.

»14.000 danskere dør af rygning hvert år. At sætte de her billeder på pakkerne er en understregning at, at man som ryger skal forholde sig til, hvad man gør ved sin krop«, siger han.

»Undersøgelser har vist, at billeder gør mere indtryk end blot nogle ord. Det kan understøtte folk, der gerne vil stoppe med at ryge, og det kan bidrage til at unge mennesker tænker sig om en ekstra gang før de begynder«.

Rekordstort rygestop - men flere bliver festrygere

Hos Kræftens Bekæmpelse forstår man godt beslutningen om at sætte de utiltalende billeder på pakkerne.

»Det her vil formentlig kunne få nogen til at holde op med at ryge«, siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen.

»Og det er positivt. Selvom billederne kun er et lille bitte tiltag i at synliggøre, at tobaksrygning ikke er en uskyldig ting, men noget man bliver syg og dårlig af«.

7 ud af 10 vil gerne stoppe
Det vigtigste ved det nye lovkrav er ifølge Kræftens Bekæmpelse, at det kan være med til at ødelægge det positive billede, tobaksindustrien forsøger at give af rygning.

»Vi har en branche, der er utrolig dygtig til at give et indtryk af, at rygning er tiltrækkende. Det er enormt vigtigt at give en modvægt. At vise den anden, forfærdelige side af medaljen«, siger Inge Haunstrup Clemmensen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har 7 ud af 10 rygere et ønske om at droppe tobakken.

FACEBOOK

Milla Mølgaard

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her