20 procent af de danskere med hørenedsættelse, der får tildelt høreapparater, bruger dem aldrig. Det vurderer professor og overlæge, dr.med. Agnete Parving, som er speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme. Hun har i maj sidste år undersøgt omfanget af såkaldte skuffeapparater for Københavns Kommune. Undersøgelsen viser, at antallet af ubrugte høreapparater udleveret fra private klinikker i København er dobbelt så stort som i det offentlige. »Det tyder på, at det offentlige system er bedre til at afhjælpe høreproblemer end de private klinikker«, siger Agnete Parving.
LÆS ARTIKEL Det tager år at erkende dårlig hørelse
Hun peger på, at de private klinikker, modsat de offentlige, tjener penge på at sælge høreapparater, hvilket kan forklare deres høje andel af skuffeapparater.
»De private klinikker har en interesse i at sælge så mange høreapparater som muligt«, siger Agnete Parving.
676 millioner kroner til høreapparater I 2010 blev der brugt cirka 676 millioner offentlige kroner på høreapparater i Danmark, hvilket er cirka 230 millioner mere end i 2007. Af dem gik omkring 431 millioner til de private klinikker, viser en rapport fra instituttet Delta, som fører tilsyn med landets private høreklinikker for staten. I Københavns Kommune er andelen af skuffeapparater endnu højere end de 20 procent, vurderer lederen af kommunens hjælpemiddelcenter, Birgitte Østergaard. Hun har lavet en undersøgelse, der viser, at 34 procent af de borgere, som fik tilskud til høreapparater i 2008, ikke modtog batterier fra kommunen året efter. Uanset hvor man får sit høreapparat fra, bliver batterierne leveret af kommunen. »Det tyder på, at der ligger en del ubrugte apparater hjemme i skufferne«, siger Birgitte Østergaard. Københavns Kommunes udgifter til høreapparater er eksploderet dramatisk fra cirka 20 millioner til 40 millioner i perioden fra 2006 til 2010. Og det til trods for, at antallet af aktive høreapparatbrugere i samme periode har været det samme, nemlig omkring 10.000: »Efter at det er blevet rigtig interessant for de private klinikker at drive forretning på det her område, bruger vi dobbelt så mange offentlige kroner, uden at flere dårligt hørende har fået gavn af det«, siger Birgitte Østergaard.
