Cirka hver femte dansker er ramt af allergi, og i 2020 vil mellem 37 og 50 procent af befolkningen lide af folkesygdommen, hvis man ser på fremskrivninger fra Statens Institut for Folkesundhed og den europæiske forening for astma og allergikere. Samme udvikling viser salget af allergimedicin, som steg med 30 procent fra 2006 til 2011. Ingen ved præcis, hvorfor sygdommen boomer. LÆS OGSÅSkidt og bakterier kan forebygge allergi hos børn Alligevel halter lægeuddannelserne bagud, fordi astma og allergi som speciale bliver prioriteret ned i stedet for op. Få nye uddannede
Sådan har det været, siden Folketinget i 2002 besluttede at nedlægge allergispecialet. Fra 2004 til i dag er der kun uddannet tre allergispecialister med forstand på det enorme område høfeber og astma. Den manglende viden og synlighed i sundhedsvæsenet gør, at masser af mennesker går syge rundt uden at få behandling. Mange andre får en symptombehandling, uden at det bliver undersøgt, hvad der gør dem syge. »Det er absurd: Man har et sygdomsområde, hvor flere og flere bliver syge, og hvor det koster samfundet dyrere og dyrere, men samtidig vælger man at spare lidt håndører på ikke at få uddannet specialister på området. Siden Folketingets beslutning er det kun gået én vej, og det er ned ad bakke«, siger formanden for Astma-Allergi Danmark, Thorkild Kjær. LÆS OGSÅ33-årig mand: Min allergi gør mit sexliv svært Sygdommen koster samfundet milliarder i nedsat arbejdsevne og ringere livskvalitet. Ikke mindst fordi allergikere risikerer at udvikle mere alvorlige allergier og den kroniske lungesygdom astma, når de ikke får behandling. »Hvis vi skal få styr på de sygdomme, skal man lave bedre behandlingsforløb, hvor praktiserende læger og specialister arbejder sammen«, siger han. Hjælp til selvhjælp
Netop det har man gjort i Finland. Et program har inden for ti år fået antallet af sygehusindlæggelser og lægebesøg på grund af astma til at falde. Nu bliver det rullet ud for allergikere også, oplyser overlæge og adjungeret professor ved Universitetet i Turku Erkka Valovirta.

»Systemet bygger på hurtig udredning af patienten, som uddannes til individuelt tilpasset self management. De kender deres symptomer og behøver ikke at gå til lægen hele tiden«, siger Erkka Valovirta, som undrer sig over, at danske myndigheder nedlægger specialet. »Det er specialisterne, der kan uddanne andre, og uddannelse er det vigtigste redskab, når man skal bekæmpe en folkesygdom«, siger Erkka Valovirta. Når de milde allergiske reaktioner bliver taget alvorligt, forhindrer man patienten i at udvikle alvorlige symptomer, som senere koster sygedage, lægebesøg og indlæggelser, fastslår han. Norge er i gang med lignende programmer, mens Bulgarien og flere andre europæiske lande er på vej.
Folkesygdom Allergi er en folkesygdom og har sammen med astma siden 1985 været den hastigst voksende lidelse i statistikkerne med en stigning på over 100 procent. Antallet af astmatikere er samtidig tredoblet. Da allergispecialet blev nedlagt, var det meningen, at lungemedicinere og hudspeciallæger skulle kunne læse videre til allergieksperter. Men samlet tager uddannelsen 12 år, og næsten ingen har taget den. Imens nærmer de nuværende specialister sig pensionsalderen, fortæller speciallæge i allergologi Lone Winther fra Allergiklinikken på Gentofte Hospital. »Hos os er vi syv fuldtidsallergologer, som er omkring 50 år eller ældre. Om fem år er der tre, der er gået på pension, og inden for ti år er det de fleste. Hvis vi skal nå at uddanne nogen, skal der sættes gang i det nu«, siger hun. LÆS OGSÅAllergi- og eksemramte er bange for behandling Manglen på specialister har allerede ført til lange ventelister. Selv om tre regioner har oprettet allergicentre, er det langtfra nok til at dække behovet for at få udredt og behandlet voksne med kompliceret allergi. Mange steder i landet kan det tage op til 13 måneder at finde ud af, hvad det er, der gør én syg, medmindre man lider af en livstruende allergi. Overlæge og forskningsleder ved Center for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden Allan Linneberg frygter, at mangel på specialister vil forringe behandlingen: »Uden speciallæger vil de praktiserende læger blive overladt til medicinalindustrien, både når det gælder uddannelse og om at vælge, hvilken medicin der fungerer bedst. Det er ikke nødvendigvis det bedste for patienterne«. Allan Linnebergs forskning viser, at hver tredje luftvejsallergiker ikke aner, at han eller hun lider af høfeber, og at fire ud af ti patienter ingen behandling får.