Hvis de skiftede fra nyere til ældre p-piller, kunne 320.000 danske kvinder halvere deres risiko for at få en blodprop. Det viser en ny dansk undersøgelse, der i dag offentliggøres i det ansete internationale tidsskrift British Medical Journal. 400.000 kvinder i Danmark tager p-piller, og 80 procent af dem bruger de nyere piller, der betegnes som 3. og 4. generation af p-pillerne. Undersøgelsen, som er den største, der er foretaget, viser, at kvinderne, der tager de nyere p-piller, har dobbelt så stor risiko for at få en blodprop som de kvinder, der bruger de ældre piller. Kvinder bør kende risikoen »Det er en risiko, som kvinderne bør kende«, siger førsteforfatteren på artiklen, professor, dr.med. Øjvind Lidegaard, der er overlæge på Rigshospitalets gynækologiske klinik. LÆS ARTIKELSnart kan kvinderne roligt smide p-pillerne
De nye p-piller koster cirka det dobbelt af de ældre. Det betyder, at kvinderne også ville kunne spare godt 400 kr. om året ved at skifte til de ældre. »Og for samfundet vil der være en besparelse, fordi det er det offentlige, der betaler omkostningerne ved behandlingen af kvinder, der får en blodprop«, siger Øjvind Lidegaard. Alle p-piller, både de ældre og de nye, indeholder østrogen. Men de indeholder samtidig et andet aktivt hormon, og det er forskelligt fra de ældre til de nyere. Det er det, der giver forskellen i risikoen for, at kvinderne får en blodprop. Uren hud eller blodpropper Producenterne af de nyere p-piller har blandt andet markedsført pillerne med, at de ikke giver kvinderne ulemper som for eksempel uønsket hårvækst, uren hud eller dårlig mave. LÆS OGSÅPriser på p-piller svinger voldsomt




























