HPV-vacciner giver meget få, men alvorlige skader

Lyt til artiklen

Der er »ikke påvist højere forekomst af alvorlige bivirkninger hos HPV-vaccinerede« end hos personer, der ikke har fået vaccinen. Sådan lyder vurderingen af den såkaldte HPV-vaccine mod livmoderhalskræft i informationsmaterialet på Statens Serum Instituts hjemmeside. Instituttet leverer HPV-vaccinen til det landsdækkende tilbud om gratis vaccine til yngre kvinder, som anbefales af Sundhedsstyrelsen, og fra styrelsen lyder der samme toner om eventuelle bivirkninger. Ingen sammenhæng påvist Her henvises der til en kampagne udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse, som fastslår, at »der er ikke påvist en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og alvorlige sygdomstilfælde og dødsfald«. Men det udsagn bliver nu mødt med undren hos flere internationale HPV-eksperter, der peger på, at der både i Danmark og i udlandet er udbetalt erstatning til patienter, som har lidt under alvorlige bivirkninger fra HPV-vaccinen. LÆS ARTIKELInternationale eksperter: Danmark oversælger fordelene ved HPV-vaccine

Herhjemme har Patientforsikringen, en offentlig erstatningsordning, modtaget ti anmeldelser om skader, hvoraf de to er blevet anerkendt. Sagerne omhandler en 12-årig, der fik rygmarvsbetændelse og svære lammelser efter at have ladet sig vaccinere mod livmoderhalskræft, og en 14-årig pige, der udviklede føleforstyrrelser og kraftnedsættelse i begge ben. I de to sager er der tildelt erstatning for i alt 4,2 millioner kroner. 200 anmeldelser Samtidig viser dokumenter fra det amerikanske patientskadenævn, som er blevet viderebragt i det amerikanske dagblad The Wall Street Journal, angiveligt, at der i USA er udbetalt godt 33 millioner kroner til 49 personer efter bivirkninger eller dødsfald som følge af HPV-vaccinen. Nævnet har modtaget 200 anmeldelser om HPV-vaccinen, hvoraf de 151 er blevet afvist, og 49 er blevet anerkendt. 47 af de anerkendte sager drejer sig om skader og alvorlige bivirkninger, men to sager handler om dødsfald. Samtidig er yderligere 97 anmeldelser stadig under behandling. LÆS OGSÅFrustrerede forældre: HPV-vaccine har gjort vores datters liv til et helvede

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her