Depressioner sender hver dag mange danskere trætte og hårdtplagede ud af arbejdsmarkedet, men depressionerne rammer i høj grad også samfundsøkonomien. Og omkostningerne skal tælles i milliarder af kroner.
Når Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi- og politik på Syddansk Universitet, i dag taler ved en konference om depression og arbejdsliv på Christiansborg, vil han oplyse de forsamlede politikere, arbejdsgivere og psykiatriorganisationer om, at depressionsramte danskere i 2014 kostede samfundet 10 milliarder kroner.




























