Fundet af et kinesisk bakterie-gen i en dansk patient har fået de danske sundhedsmyndigheder op af stolen. Fundet af genet, der har fået navnet mcr-1, kan få alvorlige konsekvenser for danske og andre patienter i fremtiden.
Det resistente gen kan nemlig skabe bakterier, der reelt ikke findes behandling imod. Det vurderer Statens Serum Institut, der i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, DTU og fødevarestyrelsen undersøger udviklingen nøje.




























