Emma Henriksens hånd bevæger sig let og rytmisk op og ned, mens hun nøje studerer hvert enkelt lyserøde penselstrøg, som hendes bevægelser efterlader.
Indimellem holder hun en lille pause, lægger hovedet på skrå og toner den lyserøde farve ud med sin pegefinger, så den blander sig med den lilla farve på det stykke træ, hun maler på.