EU-kommissionens formand Jose Manuel Barroso har fremlagt en længe ventet plan for et fælles ’Europæisk Institut for Teknologi’, EIT. Instituttet skal fungere som et slags eliteuniversitet, og med tiden blive en konkurrent til det amerikanske eliteuniversitet i Massachusetts, MIT. Ikke tag over hovedet til kloge hoveder EIT skal i samarbejde med det private erhvervsliv være med til at sætte de bedste hjerner i Europa sammen for at forske i for eksempel nanoteknologi. De skal generere viden, der kan bruges i erhvervslivet til at skabe nye produkter og dermed øge Europas konkurrenceevne overfor USA, Kina og Indien. Indtil videre er der dog ikke tale om et fysisk universitet, men om et europæisk samarbejde. Det har simpelthen ikke været muligt i EU at blive enige om, hvor universitetet skal ligge. Det er blevet forslået fra Europaparlamentets side, at EIT flytter ind i Parlamentets lokaler i Strasbourg, og parlamentet bliver permanent i Bruxelles. Det forslag vandt ikke dog ikke indpas hos alle; blandt andet var franskmændene ikke glade for ideen. Europa bagud på viden I dag sakker Europa agterud på forskningsområdet. der er kun 5 europæiske universiteter på top 30 listen over verden bedste universiteter. De få eliteuniversiteter der er i Europa, mangler midler til forskning. Primært derfor er universiteterne rundt om i medlemslandene, ikke glade for ideen om EIT, »Umiddelbart virker det mere logisk, at give flere penge til det europæiske forskningsråd og dermed de eliteuniversiteter, som for eksempel Oxford, vi allerede har i Europa, så de bedre kan konkurrere med resten af verden«, siger Prorektor på Københavns Universitet, Lykke Friis. Regeringen positiv Hos videnskabs og udenrigsministeriet hilser man derimod forslaget velkommen. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har tidligere udtalt sig positivt om Barrosos projekt om et fælles eliteuniversitet i Europa. I Januar i år nævnte Fogh i et interview med Politiken, at et europæisk teknologi institut står højt på hans ønskeliste over, hvad der skal gennemføres i EU. Deler regningen med erhvervslivet Regningen for Barrosos projekt lyder på 2,4 milliarder euro (17,9 mia kroner). De penge skal komme fra det private erhvervsliv, fra medlemslandene og fra EU. Blandt de firmaer, der er interesserede i at bidrage er Siemens, Nokia og Shell.