Alle har ret til uddannelse. Også hvis man er udviklingshæmmet, døv eller blind, autist eller spastiker. Det er kort fortalt princippet bag en ny treårig ungdomsuddannelse, som blev indført i 2007 og i dag anslås at have op mod 3.000 elever. Jonatan Selsmark er 18 år og er i gang med en uddannelse som idrætsmedhjælper på Ulbølle Idrætsefterskole på Fyn sammen med ti andre unge, der alle har det til fælles, at de ikke ville kunne klare en ordinær uddannelse. »Jeg kunne godt tænke mig at lave idræt med børn eller unge mennesker«, siger Jonatan, som har autisme og har tilbragt hele sin skoletid på specialskoler. En bred vifte af tilbud Hans nye uddannelse er kun en ud af en bred vifte af vidt forskellige tilbud, som popper op over hele landet: Biblioteksmedhjælper, piccolo, pedelmedhjælper, dyrepasser eller medhjælper i køkkener og kantiner er nogle af de mange muligheder. Andre uddannelser træner primært de unge i at klare sig selv i hverdagen og være sammen med andre mennesker. »Der er en stor opfindsomhed og diversitet i tilbuddene«, siger Morten Carlsson, formand for Landsforeningen Autisme. Han betegner loven som et tigerspring fremad. »Jeg har selv en søn, der er startet på denne her uddannelse, og jeg kan se uge for uge, at han bliver bedre til at klare sig selv. Hold da op, vi ser for første gang en chance for, at han kan komme ud og bo alene i en lejlighed eller et opgangsfællesskab, i stedet for at være afhængig af hjælp 24 timer i døgnet«, siger han. Tidligere ventede mange kun på førtidspension Tidligere havnede mange unge i et tomrum efter endt specialskolegang. Mange gik bare og ventede, til de fyldte 18 og kunne få førtidspension, eller de blev permanent anbragt på institutioner, bosteder og beskyttede værksteder. Med den ny uddannelse er der kommet langt mere opmærksomhed på de unges ressourcer og muligheder for fortsat udvikling. »Fælles for alle er, at man kan løfte selv de svagest fungerende, hvis de får målrettet træning i stedet for bare at blive passet på en institution«, siger Morten Carlsson. På Ulbølles idrætsmedhjælperuddannelse øver eleverne sig også i at klare sig selv. De bor i deres egen villa ved siden af selve skolen og skal selv lave mad og gøre rent. I praktik en dag om ugen De dyrker idræt 12-13 timer om ugen. De spiller fodbold, basket og hockey, de løber, svømmer, klatrer, ror kajak, leger idrætslege og styrketræner. Det handler om at kunne en bred vifte af idrætsgrene, både til eget brug og til en mulig fremtidig beskæftigelse. I resten af tiden har de teoretiske fag som pædagogik, psykologi, førstehjælp og idrætshistorie, og til foråret skal de på studietur til Berlin og lære om byens OL-historie. En dag om ugen er de unge i praktik i børnehaver, fritidsordninger, svømmehaller og idrætsklubber i omegnen, hvor de øver sig i at planlægge og lede idrætsaktiviteter for børnene. Jonatans praktiksted er et fritidshjem for udviklingshæmmede børn. »I går spillede vi høvdingebold og stikbold og ’bankede bøf’. De fleste af dem synes, det er rigtig sjovt. Men nogle gange skal man lige hen til et par af pigerne og sige: »Hey, søde, prøv nu bare, det skal nok gå« – den hopper de som regel på«, siger han og griner. Idrætten giver ro i hovedet til at lære mere. »Jeg bliver lidt mere afslappet og rolig, når jeg får lov til at dyrke motion«, siger Jonatan. Tager tid at byge tilbud op Op mod 3.000 unge er lige nu i gang med særligt tilrettelagte treårige uddannelser, og der kommer hele tiden flere til. Ifølge landsforeningen Ligeværd er målgruppen i alt på 7.000 personer. I de udviklingshæmmedes forening LEV vurderer man, at cirka 3.000 udviklingshæmmede, som i dag arbejder på beskyttede værksteder, gennem den ny uddannelse kan komme ud og fungere på rigtige arbejdspladser i job med løntilskud. Men loven er kun to år gammel, og det tager tid at bygge de mange tilbud op. »I betragtning af, at det er nyt og banebrydende, synes jeg, det er gået over forventning«, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V), som er imponeret over de mange nye initiativer, der er kommet i gang. Ingen roser uden torne De mange foreninger og handikaporganisationer er også overordnet fulde af ros til loven – men ingen roser uden torne. Der er bureaukrati og bøvl med kommunerne om, hvad det må koste, og i hvor høj grad den enkelte unge selv skal kunne styre sine valg. »Vore folk rundt omkring har nogle fuldstændigt tåbelige diskussioner med nogle af kommunerne« siger Morten Carlsson fra Landsforeningen Autisme. Han er overbevist om, at investeringen i uddannelse vil kunne lønne sig også for samfundet. Flere vil kunne gøre nytte i jobfunktioner til glæde for sig selv og andre. Men der ligger om muligt endnu større ressourcefordele i at gøre flere handikappede mere selvhjulpne. »Der er en kæmpe forskel på, om du er nødt til at have en til en-støtte døgnet rundt, eller om du i perioder kan beskæftige dig selv. Eller at du selv kan transportere dig. En nedsat normering på et bosted kan have en enorm betydning. Det giver både økonomiske besparelser og en større frihed for de handikappede«, siger han.