De tosprogede elever på erhvervsskolerne bruger mere tid på lektier, de læser flere bøger og aviser i fritiden og opsøger oftere biblioteket end deres kammerater fra rene dansksprogede familier. Det viser en ny undersøgelse fra Videncenter for tosprogethed i København, som har spurgt elever på handelsskoler og tekniske skoler flere steder i landet. »De tosprogede elever er flittige, og lægger også mere vægt på flid og lektielæsning end deres dansksprogede klassekammerater«, siger pædagogisk konsulent Viggo Bank Jensen, som er forfatter til undersøgelsen. Lærerne snakker mest om svaghederne Men rapporten viser samtidig, at lærerne ikke er særligt opmærksomme på de tosprogede elevers arbejdsomhed og ressourcer. »Det er ikke det billede, man finder hos lærerne generelt, og det er slet ikke noget, man taler om på lærerværelserne. Her snakker man mere om de tosprogedes svagheder og deres sproglige og kulturelle mangler«, siger Viggo Bank Jensen. Sproglige fejl kan overskygge evner Han mener, at det vil betyde meget for netop de tosprogede elever, at lærerne ser og anerkender deres stærke sider og forstår at skelne mellem de sproglige vanskeligheder, nogle af dem kæmper med, og de egentlige faglige vanskeligheder.
Som det er nu, risikerer de to ting at blive blandet sammen, fordi meget få af lærerne kender til de særlige forhold, der gælder, når man har dansk som andetsprog. »Det kan være små sproglige fejl, der skygger for, hvor meget eleven egentlig kan. Og som lærere er vi jo vant til at sætte røde streger hele tiden, men det er altså også vigtigt at rose en elev, der tør kaste sig ud i en længere forklaring, selv om hun ikke kender alle de rigtige fagudtryk«, siger han. Det halter med praktikpladser På trods af, at de tosprogede elever åbenbart knokler hårdere på end danskerne, falder flere af dem fra undervejs. Næsten to ud af tre tosprogede elever på erhvervsuddannelserne falder fra – det tilsvarende tal for danske elever er ’kun’ hver anden elev. Undersøgelsen tyder på, at en af de helt store barrierer stadig er, at det er for svært for elever med et ’forkert’ navn at finde praktikplads ude i virksomhederne. Som en af lærerne udtrykker det: »Nogle af vores tosprogede er mønsterelever. Men de kan ofte have brug for hjælp til at skaffe praktikplads. Her bruger jeg mit netværk til at hjælpe dem. Det kræver ofte en ekstra indsats«. Nogle lærere ser det ligefrem som en vigtig samfundsopgave, fordi man ellers risikerer, at velkvalificerede minoritetsunge, som føler sig afvist, når de søger praktikplads, bliver radikaliseret.
