At studere må ikke være et halvdagsjob i et begrænset antal måneder om året. Det er i strid med universitetsloven, for den kræver, at universiteterne udbyder studier på fuld tid, siger DI – Organisation for Erhvervslivet. »Det er skræmmende, at man skærer i semestrenes længde. Vi mener, det er på kant med loven, når universiteterne tilbyder så lidt undervisning«, siger uddannelseskonsulent Mads Eriksen fra DI. Udmeldingen kommer, efter at Politiken i går skrev, at de halvårlige semestre på flere universitetsfag er skrumpet ind til blot 11-12 ugers undervisning.
LÆS MERE Universiteter forkorter semestre
Mads Eriksen henviser til, at der i universitetsloven står, at 60 af de såkaldte ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, som ifølge Videnskabsministeriet skal forstås som cirka 1.650 arbejdstimer.
29 timer om ugen Men en analyse, som Aarhus Universitet har lavet, viser, at de studerende i gennemsnit bruger 29 timer om ugen på undervisning og forberedelse. Og det giver blot 1.334 timer uden ferier. »Hvis man er meget venlig og siger, at de studerende kun holder seks ugers ferie, så bruger de reelt kun fire års arbejde på en femårig kandidatuddannelse«, siger Mads Eriksen. »Med de kortere semesterlængder er vi nede på kandidatuddannelser på tre år. Hvis du kan gennemføre og bestå dine eksamener med så lille en indsats, er det, fordi barren er sat for lavt«, siger han.
