»Jamen, når man har frikvarter, kommer han bare hen og siger alt muligt med, at man ikke bliver til noget – og en masse andet«. Sådan fortæller en elev fra 7. klasse om sin lærer. Og eleven er langtfra alene om at have et dårligt forhold til sin lærer. For nogle – især drengene – er det at blive ydmyget, hånet eller gjort til grin, forfulgt eller truet af lærerne en del af hverdagen. Over 10 procent af eleverne i 7. klasse har inden for det sidste halve år oplevet at blive mobbet af deres lærer – altså den voksne, der har ansvaret for dem i skoletiden.
Læreren griner med
Mobningen foregår oftest i undervisningen og sommetider i frikvarteret eller mere indirekte ved, at læreren griner med, når eleverne mobber hinanden.
Det fremgår af en undersøgelse, 'Relationer mellem lærere og elever', som det statslige Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har foretaget i samarbejde med Børnerådet.
620 elever på omkring 13 år har deltaget i undersøgelsen, der bliver offentliggjort i dag. Eleverne går alle i 7. klasse på 55 forskellige skoler fordelt over hele landet. Og de fleste af dem er yderst varsomme med at betegne lærernes adfærd som mobning. Selv om det faktisk er det, der foregår.
Eleverne er bange for konfrontationen
»Eleverne tænker generelt på mobning som noget, der foregår mellem kammeraterne. De forventer ikke mobning fra lærerne, fordi de er voksne og autoriteten«, siger Ole Juhl, centerleder på DCUM.
Ole Juhl betegner det som fatalt, når det er de voksne, der udnytter det asymmetriske magtforhold og mobber børn:
»Eleverne har rigtig svært ved at sige fra over for mobningen. De er naturligvis bange for at tage konfrontationen med læreren«, siger han.
Elever får det dårligt indeni
Relationen til lærerne er afgørende for elevernes faglighed, og hvordan de trives socialt. Tidligere undersøgelser har slået fast, at en lærer, som er støttende og tolerant over for elevens egne initiativer, øger elevens indlæring, ikke blot i skolefagene, men også når det gælder elevens selvtillid, selvstændighed og motivation.
Konsekvenser af dårlige relationer mellem lærer og elev, er ifølge eleverne selv, at de får det »dårligt indeni«, føler sig mindre værd og mister lysten til at gå i skole.
Professor Dorte Marie Søndergaard, der forsker i mobning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), fortæller, at der er eksempler på, at børn, der har gået i klasser med et højt utryghedsniveau, forbedrer deres faglige standpunkter ved et skoleskift.
At de begynder i en anden og tryg klasse, kan betyde, at de bevæger sig markant op ad den faglige rangstige.
»Et højt socialt angstniveau gør det vanskeligt for eleverne at lære noget. Hvis ungerne er nervøse for, hvad der skal ske i næste frikvarter, og har deres energi rettet mod deres sociale overlevelse, så får de svært ved at koncentrere sig om det faglige indhold«, siger Dorte Søndergaard.
De færreste fortæller det til forældrene
Hvis læreren bruger hån og ydmygelser, vil det have en negativt afsmittende effekt på, hvordan klassen opfører sig over for hinanden. Lidt under halvdelen af de elever, der føler sig mobbet af læreren, fortæller det til deres forældre. Hver syvende elev tager konsekvensen og går til skoleinspektøren.
Hver tredje barn taler ikke med nogen om lærermobningen.
»De er en meget udsat gruppe. De bidrager selv til den sociale udstødelse, der er i gang, når de ikke taler med nogen om, hvad der foregår. Det er en selvforstærkende negativ effekt. De elever, der bliver mobbet af læreren, er også dem, der bliver mobbet af kammeraterne«, siger Ole Juhl.
10 procent af eleverne giver altså selv udtryk for, at de bliver mobbet.
Men når DCUM og Børnerådet spørger eleverne om, hvor tit de oplever, at klassekammeraterne bliver mobbet af læreren, så stiger antallet til 20 procent.
