Censor blev en smule bekymret, da Peter trak integralregning. »Du ved godt, hvad det er, ikke Peter«, spurgte han. Jo da, svarede Peter. Og så gik han op og fik 12 i mundtlig matematik for 2. g, til trods for at han først lige er ved at gøre 9. klasse færdig. »Det kom vist lidt bag på ham«, siger Peter med et skævt smil. Karaktererne fra den skriftlige eksamen har de ikke set endnu. Men Mathilde fra 9. klasse tror, de også er nogenlunde pæne. »Der var i hvert fald ikke noget i opgaverne, vi ikke havde set før – det var relativt nemt«, synes hun. Elever delt på to nivauer På skolen i Køge begyndte de for to år siden at dele de ældste elever i to hold i matematik. På grundkursus koncentrerer man sig om at lære det almindelige folkeskolepensum. På udvidet kursus spurter man hurtigt videre og bruger bøger og opgaver fra de første år i gymnasiet. Og hvorfor så ikke teste det, man har lært, ved at melde sig til eksamen på gymnasiet ved siden af den almindelige afgangsprøve i 9. klasse? »De får prøvet, hvor gode de er, og så giver det dem mulighed for at tage et ekstra højniveaufag i gymnasiet«, siger skolens leder, Knud Erik Behrens.
LÆS OGSÅ Ny rangliste afslører store forskelle på danske gymnasier
På Køge Private Realskole vil de gerne vise, at børn både kan og vil lære meget mere, end de fleste tror, hvis de får muligheden. Eleverne starter allerede i 0. klasse med engelsk, tysk og fransk, og senere kommer kinesisk til. Man skal lave sine lektier og overholde reglerne. Hærværk, brud på reglerne og manglende lektier udløser klip i et klippekort, og syv klip betyder farvel til skolen, hvilket dog kun er sket i yderst sjældne tilfælde.
Mathilde, Peter og de andre ’studenter’ fra 9. klasse lægger ikke skjul på, at det har været hårdt at skulle forberede sig både til de almindelige afgangsprøver og til en ekstra studentereksamen.
»Vi har brugt meget fritid på at mødes og gennemgå gymnasiestoffet i læseferien. Det lykkedes, men vi kæmpede«, siger Mathilde.
De har især løst masser af opgavesæt for 2. g. »Jeg tror ikke, jeg havde sagt ja, hvis jeg vidste, der var så mange opgaver«, siger Christoffer.
Men bortset fra de sidste hektiske uger har det ikke været specielt krævende at have matematik på et højere niveau.
»Jeg tror faktisk, vi har haft færre lektier end dem på grundkursus. Det handlede mere om forståelsen af stoffet og om at følge godt med i selve timerne«, siger Christoffer.
Skolelederen: Folkeskolen er forstenet
Køge Private Realskoles leder, Knud Erik Behrens, synes, det er skrækkeligt for elever at kede sig. Og det er der alt for mange, der gør, mener han.
»Næsten en tredjedel af alle elever ville kunne tage studentereksamen efter 9. klasse, hvis de havde gode lærere og et dedikeret miljø. Folkeskolen er forstenet, og de nye læreres uddannelse er ikke god nok. Her på skolen bruger vi mange cand.mag.er som undervisere«, siger han.




























