Det er en guldrandet forretning at tage en uddannelse – både for den enkelte og for samfundet, konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny analyse. »Samfundet får mere velstand, større skatteindtægter og færre udgifter til overførselsindkomster, når du udstyrer folk med en uddannelse. Og den enkelte har udsigt til et mere stabilt arbejdsliv og en højere indkomst«, siger senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE.
Uddannelse er en god forretning
Den bedste forretning for staten er medicinstudiet. For hver læge, der bliver uddannet, tjener staten 14,8 millioner kroner.
Jurist-, økonom- og civiløkonomuddannelserne giver ligeledes et solidt afkast på mellem 11,8 og 12,9 millioner. Til gengæld er afkastet af frisør- og kosmetologuddannelserne på mindre end 1 million set over et livsforløb, viser AE’s tal. Ifølge Mie Dalskov Pihl er resultaterne særlig interessante i disse dage, hvor den store ledighed blandt nyuddannede akademikere sætter spørgsmålstegn ved værdien af studierne:




























