Et gennemsnit på 5,4 mod 8,3. Karaktererne til studentereksamen springer markant fra gymnasium til gymnasium. En del af de gymnasier, der ligger under landsgennemsnittet, ligger i Udkantsdanmark eller socialt belastede områder, fortæller uddannelsesforsker fra Roskilde Universitet Christian Helms Jørgensen. »Når eksempelvis Vestsjælland og sydhavsøerne ligger under gemmesnittet, er det, fordi det kun er en mindre del af forældrene her, der har en gymnasial uddannelse«, siger han. Bland befolkningsgrupperne Den del af kortet, som ikke kan forklares ud fra den såkaldte socioøkonomiske baggrund, er det nordvestlige Jylland.
Ifølge uddannelsesforskeren er der en kulturforskel i forhold til store dele af Sjælland: »Der er en eller anden form for pligtorientering og mentalitet om, at når man starter på noget, skal man gøre det færdigt, og man skal gøre det ordentligt«.




























