Lærke Piil blev færdig som lærer fra Professionshøjskolen Metropol i København 29. juni 2012. Lige efter fik hun et job på Klostervængets Heldagsskole i København. Men allerede inden elevernes skolestart i august, var Lærke Piil tilbage i lokaler, der tilhører den læreruddannelse, hun netop havde afsluttet, på et kursus, som undervisere på læreruddannelsen står for. Kurset tilrettelægges sammen med lærerne, alt efter hvad de har brug for, men har ofte fokus på klasseledelse, konflikthåndtering og skole-hjem-samarbejde. LÆS OGSÅNye lærere sendes tilbage i skole Behovet for efteruddannelse er en falliterklæring, men nødvendigt, siger den nyudklækkede lærer. »Det optimale ville jo være en læreruddannelse, som klæder vores lærere tilstrækkeligt godt på til, at det ikke er en nødvendighed at have sådan et kursus. Men det er det. Derfor kan man stille spørgsmål til, om læreruddannelsen er en fuld uddannelse«, siger Lærke Piil og tilføjer: »Det er lidt hårdt sagt en falliterklæring, når man i København sender nyuddannede på kursus på deres første arbejdsdag, fordi man ved, at læreruddannelsen ikke tager godt nok hånd om de studerende«. For lidt ansvar under praktikken Problemet med læreruddannelsen er – ifølge Lærke Piil – praktikken. Når det gælder den teoretiske del, er de studerende derimod klædt godt på, mener hun. »Praktikken er meget begrænset, og perioderne er på højst syv uger. Oveni kommer, at vi ikke prøver at stå alene i et klasselokale og selv have ansvaret. Det normale hos os har været, at vi hele tiden har været to til tre studerende ude i en klasse, hvor der i mit tilfælde også har været en lærer. Lige pludselig kommer man ud og er alene. Det har været det største praksischok«, fortæller hun. LÆS OGSÅLærer- og sygeplejerskeuddannelser mangler virkelighed I stedet burde den praktiske del fylde mere i uddannelsen, og i praktiktiden burde de studerende have et fuldtidsskema på praktikskolen for at få en bedre fornemmelse af, hvordan det er at være lærer til daglig. »Vi skal ikke bare have flere timer derude, praktikken skal også struktureres på en anden måde, så man ikke bare kommer, underviser og går igen. De studerende skal have en bedre fornemmelse af, hvad der er af andre opgaver. For eksempel ved at deltage mere aktivt i forældremøder og blive inddraget mere i skole-hjem-samarbejdet«, siger Lærke Piil. Borgmester: Længere uddannelse Børne- og ungeborgmester i Københavns Kommune Anne Vang (S) er enig. Hun kalder det »galimatias«, at kommunen skal bruge penge på at give kurser til lærere, der kommer lige fra skolebænken. »Vi skal have praktikken til at give mere mening. Inden man kommer ud i praktik, skal der være nogle klare mål for, hvad man skal opnå. Og i stedet for kun at være ude på en skole i undervisningen, skal de studerende også være med til for eksempel forældremøder. Det kræver noget af både uddannelsen og praktikstederne«, siger Anne Vang. LÆS OGSÅMinister vil tvinge bedre efteruddannelse igennem Hun efterlyser desuden flere timer på læreruddannelsen, der også skal være femårig frem for fireårig: »Der er skåret voldsomt på timetallet, og det er et problem. En femårig læreruddannelse vil både give flere timer på professionshøjskolerne og et udvidet praktikforløb på skolerne«. Indtil videre har Lærke Piil været på to ud af de otte kursusgange, som kommunen tilbyder, og hun har ikke kun rosende ord tilovers for det ellers gode tiltag. »Det kunne godt blive bedre. Det er som at komme tilbage på skolebænken, men vi har også brug for at få taletid og diskutere de oplevelser, vi har fået i praksis. Det måtte gerne fylde noget mere«.