100 elever, forældre og kolleger peger på deres yndlingslærer

prisværdig. Skal din lærer vinder Politkens undervisningspris?
prisværdig. Skal din lærer vinder Politkens undervisningspris?
Lyt til artiklen

Jeanette er uden tvivl den bedste lærer, jeg nogensinde har haft. Jeg har haft et meget turbulent liv de sidste år af min folkeskole, og havde det ikke været for Jeanette, havde jeg sikkert ligget på Istedgade med en sprøjte i armen«.

Sådan skriver læseren Fleur Jensen i sin indstilling af dansk- og engelsklæreren Jeanette fra en skole i København. Sammen med 99 andre har han, allerede inden for 22 timer efter at prisen blev offentliggjort, indstillet en lærer, som Politiken måske vil kåre til Danmarks bedste lærer.

LÆS MERE Politiken vil kåre Danmarks bedste lærere

Politikens chefredaktør Bo Lidegaard er positivt overrasket over den store interesse:

»Vi er utrolig glade for den overvældende interesse. Det viser, at der er masser af ideer og visioner ude på skolerne. Vi har allerede fået 100 indstillinger, og vi glæder os til at få dem nærlæst og gjort tilgængelige, så alle kan følge med og lade sig inspirere. Skulle der komme en debat ud af det, går vi heller ikke af vejen for den. Det ville tværtimod glæde os. Det handler ikke om facitlister, men om levende undervisning«, siger Bo Lidegaard.

LÆS LEDER

Baggrunden for prisen er, at de gode lærere ikke fylder meget i debatten om uddannelsessystemet. Vi husker alle sammen, hvordan en god lærer har gjort en forskel for os. Og som måske ligefrem har været afgørende for vores videre uddannelse og erhverv.

Lærerne betyder alt
Men det er ikke den slags historier, der klæber til lærerne i den aktuelle debat om skolens fremtid. I stedet handler det mest af alt om rigide lærere, arbejdstidsregler og en eventuel konflikt.

Det er synd, mener Peter Allerup, der er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet. For når det kommer til stykket, er det ikke rammerne, der er afgørende for, hvordan eleverne klarer sig.

Politikens nye undervisningspris sætter fokus på dygtige lærere



»Man kan sige meget kort, at det håndtag, som politikere normalt drejer på, såsom skolestørrelse, klassestørrelse, linjefag og antal timer, ikke ser ud til at have den store effekt på, hvordan eleverne klarer sig. Næ, det, der tæller, er sager som det, jeg kalder for det sorte stof«, siger Peter Allerup.

»Det er uundgåeligt synligt, at eleverne i eksempelvis matematik og natur/teknik er gået frem fra 2007 til 2011, og at det skyldes lærerne. De er lidt ligesom det sorte stof ude i verdensrummet – det betyder alt. Planeterne kører deres eget løb, men det, der rigtig får det til at hænge sammen, det er det sorte stof«.

Indstil din lærer

Margrethe Vestager om sin bedste lærer: Jeg syntes næsten altid vi havde fru Ladekjær

Derfor vil Politiken nu hædre de gode lærere for at få de gode historier tilbage i debatten.

LÆS OGSÅ Mikael Bertelsen fortæller om sin bedste lærer: »Han gik uden for pensum«

Kåringen af de gode lærere sker 7. maj. Og frem til 8. april kan både skoleledere, forældre, rektorer, elever, lærere og alle andre indstille deres kandidat ligesom læseren Kanja, som skriver om sin gymnasielærer Christina fra Silkeborg:

»Christina er det eneste idol, jeg har haft. For mig er hun den ideelle lærer. Når jeg selv skal undervise på gymnasiet om nogle år, er mit mål at blive bare en fjerdedel så dygtig og dejlig som Christina. Så skulle jeg være forbandet stolt«.

Mikael Bertelsen

Kanalchef på Radio24syv Mikael Bertelsen svarer på spørgsmålet:

Hvem kom til at betyde mest for dig i din skoletid?

Mikael Bertelsen fortæller om sin bedste lærer: »Han gik uden for pensum«

Birgitte Hjort Sørensen

Skuespillerinden Birgitte Hjort Sørensen svarer på spørgsmålet:

Hvem kom til at betyde mest for dig i din skoletid?

Birgitte Hjort Sørensen om sin bedste lærer: »I starten havde vi mange kontroverser«

Margrethe Vestager

Indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) svarer på spørgsmålet:

Hvem kom til at betyde mest for dig i din skoletid?

Margrethe Vestager om sin bedste lærer: Jeg syntes næsten altid vi havde fru Ladekjær

Kim Fupz Aakeson

Roman- og filmmanusforfatteren, tegneren m.m. Kim Fupz Aakeson svarer på spørgsmålet:

Hvem kom til at betyde mest for dig i din skoletid?

Fupz Aakeson om sine bedste lærere: To lærere gjorde et særligt indtryk

Malene Nyborg

Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Malene Nyborg svarer på spørgsmålet: Hvem kom til at betyde mest for dig i din skoletid?

Elevformand om sin bedste lærer: »Det var pest eller kolera«

Sune Sølund

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her