Elektrikerlærlinge, frisørelever og de øvrige elever på erhvervsskolerne skal både være fagligt kvalificerede og uddannelsesparate. Og det skal sikres ved, at eleverne kun kan blive optaget, hvis de har bestået folkeskolens afgangsprøve i matematik og dansk.
Sådan lyder det i en ny aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og fagforeningernes paraplyorganisation LO som vil sikre, at kravene øges til erhvervsskoleeleverne.




























