Den 20-årige nyudklækkede student, Christian Von Horsten, havde med sit snit på 9,0 søgt ind på jura på Københavns Universitet.

Den gik ikke. Her kræves der nemlig i år et snit på 9,2

»Jeg vidste jo godt, at snittet skulle falde lidt, hvis jeg skulle komme ind. Og den generelle udvikling for gennemsnittene talte jo ikke ligefrem til min fordel«, siger han.

Den 20-årige havde forudset, at det ikke var sikkert, at han ville komme ind på jura. Derfor havde han også søgt ind på Europæisk Business på CBS, hvor adgangskvotienten er lidt lavere end på jura.

Og faktisk var han dagene op til storeoptagelsesdag lidt i tvivl om, hvorvidt han egentlig hellere ville på CBS.

»Nu var der nogen, der tog beslutningen for mig, og jeg er vældig glad for at være kommet ind«, siger han.

Kunne godt have spændt hjelmen i gymnasiet

I dag tænker Christian Von Horsten alligevel, at han godt ville have gjort lidt mere ud af gymnasiet, end han gjorde.

»At jeg ikke kom ind på jura, handler jo om min egen indsats i gymnasiet. Det var jo det, der gjorde udfaldet. Og det er jo faktisk fair nok. Så jeg håber, at der er nogle gymnasieelever, der ser det her og lærer af mig. For det handler jo om, at man giver den fuld skrue i gymnasiet«, siger han og fortsætter:

»Jeg fortryder måske lidt, for der var nok tidspunkter, hvor jeg kunne have gjort mere i gymnasiet. Hvis jeg havde spændt hjelmen og festet mindre, så var den nok gået«.

Tårnhøje karakterkrav

Med den 20-åriges snit på 9,0, er han sikret adgang til en del studier. Men en generel tendens i år er, at mange populære studier kræver et meget højt snit. For første gang sprænger et studies adgangskvotient endda karakterskalaen.

»Det er et sundhedstegn, at der er mange, der kommer ud af gymnasiet med et så højt snit. Men det er da også ærgerligt, hvis der går noget potentiale tabt, fordi snittene er blevet så ekstremt høje«, siger Christian Von Horsten om årets høje karakterkrav.

Han mener, at det skyldes, at de studerende fordeler geografisk skævt på landets uddannelsesinstitutioner. Og han er selv en af dem.

»Hvis der var en tanke om, at det var lige så godt at studere i Aalborg, som det er i København, så ville det nok normaliserer sig. Ikke at jeg selv hjælper på det. For jeg er jo også en af dem, der har besluttet sig for at blive i København, inden jeg overhovedet har kigget på studier i Aalborg«, siger han.

I stedet skal han i slutningen af august starte studie på CBS på Frederiksberg i København.

»Jeg glæder mig sindssygt meget. Min kammerat, som jeg søgt jurastudiet med, han er kommet ind med sit snit på 11,6. Så vi skal så ikke starte sammen, som vi havde talt om. Men mon ikke at der er et kendt ansigt eller to, det er jo en stor skole«, siger han.

fortsæt med at læse

Regering vil af med kunstig karakter-bonus