Professor Niels Egelund får nu en alvorlig bredside fra undervisningsminister Christine Antorini (S). Det skyldes skoleforskerens udtalelse til Ekstra Bladet i sidste uge, om at »det er i mine øjne på tide, at lærerne holder kæft med deres pis og kommer i arbejdstøjet«.
Lærere landet over er blevet rasende over Egelunds udtalelser, og de bliver bakket op af ministeren, der mener, at udtalelsen er det rene gift for det samarbejde, der er nødvendigt for at få reformen af folkeskolen godt i gang.




























