»Jeg vil gerne huskes som den, der styrkede forskningens integritet og den forskningsbaserede undervisning«.
Sådan lød svaret på et spørgsmål om, hvad Esben Lunde Larsen helst vil huskes for. Spørgsmålet blev stillet i første interview, han gav til Politiken som ny uddannelses- og forskningsminister. Derfor er det skæbnens ironi, at integriteten i Lundes egen forskning nu anfægtes. Flere medier beskriver, at hans afhandling ’Frihed for Loke saavel som for Thor’ rummer eksempler på plagiat og selvplagiat.




























