Det er utilfredsstillende, at kvaliteten af de videregående uddannelser ikke bliver målt, og det åbner en mulighed for, at uddannelserne kan spekulere i at optage flere studerende for pengenes skyld.
Det mener uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), der varsler et opgør med begge dele i forbindelse med den kommende reform af taxametersystemet, han har overtaget fra sine forgængere i rollen.
»Det her ministerium har cirka 50 milliarder kroner om året at gøre godt med. Rigtig mange af pengene går ganske vist til SU. Men som politiker, der ikke ønsker at blande sig i universiteternes indre liv, synes jeg, at det er utilfredsstillende, at jeg ikke kan få at vide, hvad kvaliteten er. Så kan du sige, hvad er definitionen på kvalitet«, siger Pind og svarer selv:
»Det må være det, som kommer ud af det«.
Han er en »lille smule træt af fokus på masseproduktion« og »meget træt af spekulation«, siger han og uddyber:
»Det er jo rigtig godt at producere kandidater. Men hvis baggrunden for at producere kandidater i virkeligheden er pengesynspunktet, så er det jo ikke så godt. Og jeg mener - uden at nævne nogen - at man har kunnet ane spekulation i taxametersystemet. Det kommer vi til at gøre noget ved«.
Det var forgængeren Esben Lunde Larsen (V), der i efteråret 2015 bebudede en ny fordeling af pengene til de videregående uddannelser. Hvor systemet i dag primært belønner uddannelsesinstitutioner for, hvor mange studerende de uddanner, skal fremtidens system også tage højde for regionale udbud, udsigten til beskæftigelse og kvalitet.
Sidstnævnte parameter er blegnet lidt i debatten, måske særligt fordi flere har peget på udfordringen i at måle kvalitet over én kam for de hundredvis af videregående uddannelser i Danmark.
»Men det kommer vi til at lave om igen. Det er vores opgave at sætte en ramme, så der ikke bliver spekulanteri«, siger Pind.
Mærkelige uddannelser
Han kan se mange fordele ved den frie konkurrence institutionerne i mellem. Men den er i hans optik også blevet en udfordring, som det nuværende taxametersystem holder i live.
»Institutionerne skal ikke lave mærkelige uddannelser, som kun har til hensigt at køre folk gennem møllen, og hvor arbejdsudsigterne i øvrigt ikke er ret høje. Nej, de skal sørge for en faglig kvalitet, som er høj, og hvor der er et perspektiv. Det er der jo mange, der gør, men nu skal vi altså ud og feje hjørnerne«, siger han.
Igennem de senere år har alle uddannelser jo skullet akkrediteres gennem akkrediteringsinstitutionerne under dit ministerium?
»Det burde jo være garant nok. Det kommer vi også til at give et eftersyn«.
Censorformænd modsiger kritik: Universitetsniveauet har det fintHvordan kvaliteten skal måles, har han ikke noget køreklart bud på.
»Jeg taler ikke om sådan noget new public management-måleri. Det er den egentlige kvalitet og ikke kun afsætning af kandidater til arbejdsmarkedet på den korte bane.
Men hvordan spotter man den egentlige kvalitet?
»Det er et godt spørgsmål. Min opgave, som jeg ser det, er jo i og for sig bare at sørge for, at jeg har et overblik over, om vi får det for pengene på den faglige side, som vi skal have. Så jeg også er studenternes garant for, at tingene er i orden. Ikke mikro, men overordnet«.
Hvilke data er vigtige at have med, når kvaliteten skal måles? Snakker vi dumpeprocenter, antal år om at gennemføre ...?
»Jeg vil hovedsageligt sige, at karakterer er et godt udgangspunkt. Jeg tror også, at man må sige, at der er nogle, for hvem det ikke er nok«.
Slut med skoleri
Den frie konkurrence og faglighed er to ud af i alt tre udfordringer, som Søren Pind som minister vil have fokus på. Den tredje handler om det, han kalder en selvstændiggørelse af de studerende.
Han har ikke noget imod at kalde sig selv for Hr. Skrap. Han har heller ikke noget imod, at der bliver joket med, at han kommer med spanskrøret. For der er brug for at sætte faglighed og flid i fokus igen, mener han. Han vil kræve mere af de studerende.
»Det skal være svært«, lyder mantraet igen og igen.
»Det her skoleri, som vi har set en tendens til, det har jeg ikke meget tilovers for. Tværtimod«.
I regeringsgrundlaget står der direkte, at »uddannelserne skal tilrettelægges på en måde, der giver et højt læringsudbytte, og så de studerende studerer mindst 37 timer om ugen«. Hvis det skal være virkeligheden, betyder det timevis af selvstudier for tusindvis af studerende, der kun har ganske få undervisningstimer hver uge. Men den selvstændighed er nødvendig, mener Pind.
Studerende får mindre end fem timers undervisning om ugenNogle studerende gør krav på et »urealistisk niveau« og bør vende blikket mod sig selv i stedet for, siger han.
»Nu har jeg selv rettet mange, mange, mange eksamensopgaver, og man kan godt karikere dem, som har fået 10, men som gerne ville have haft 12, og som synes, det er dybt uretfærdigt og gerne vil have en meget dybtgående forklaring. Hvor de jo reelt bare kan kigge i rettevejledningen. Jeg har fuld forståelse for det der, men det er altså ikke en skole, det er et universitet, hvor man også skal selvlære«, siger han og nævner analyser af, hvor lang tid studerende bruger på deres studier.
»Og de viser ikke, at danske studerende som sådan bruger imponerende lang tid. For at sige det lidt trukket op er det jo en af ulemperne ved det gratis. Det er det jo«.
I regeringsgrundlaget er der også et afsnit om privatisering. Hvilke tanker gør du dig om det?
»Jeg har en relativt pragmatisk holdning til det«, siger Pind.
Professor: Brugerbetaling giver motiverede studerende»Problematikken om privatuniversiteter ligger i, hvem der skal betale? Hvis du ikke kan tage dit taxameter med til det private universitet, hvad så? Der er en hel del ting, som jeg bliver nødt til at forholde mig til helt nede i maskinrummet, før jeg kan uddybe privatiseringsafsnittet«.
Det er stadig vigtigt, at alle uanset kald og stand kan tage en uddannelse, hvis de har evnerne til det, understreger Pind. Men hvis højere krav betyder, at færre søger ind, ser han det ikke som noget nederlag. Tværtimod. I denne uge åbnede den koordinerede tilmelding for de første ansøgninger til årets studieoptag, og Søren Pind gør sig ingen forhåbninger om, at han bliver endnu en minister i rækken, der kan præsentere et rekordstort optag, når det lukker til sommer.
»Jeg tror, at vi er kommet til et punkt, hvor vi ligesom aner toppunktet og i højere grad skal diskutere det materielle indhold, frem for at det nødvendigvis er et succeskriterium, at endnu flere er kommet ind. Det er den samme overskrift, der har været på aviserne de seneste 10-15 år. Den interesse må jeg ærligt sige, den har jeg ikke nødvendigvis. Jeg aner sine steder, at vi har en overakademisering, for nu ikke også at medtage hele den manglende respekt på professionssiden, håndværkersiden«.
Og hvis flere dumper, når først de er inde, gør det heller ikke noget.
»Vi skal opretholde det faglige niveau. »Hvis flere dumper, må de gøre det bedre. Det er jo ikke verdens undergang. Det betyder bare, at man skal arbejde hårdere«, siger han.
fortsæt med at læse
