Den velkendte overdøvende klokke ringer eleverne ind fra formiddagspausen.
Knitrende bagerposer med kanelsnegle og andet snask fra bageren gemmes væk, inden 9. v’s elever fra Skolen på Amagerbro får parkeret sig i stolene. Romanen ’En-to-tre – NU!’ ligger klar på bordene. Danskundervisningen er allerede begyndt at kredse om sommerens mundtlige eksaminer. I dag skal romanens tematikker forstås, så de kan genfortælles ved det grønne bord.


























