I al ubemærkethed har undervisningsminister Merete Riisager (LA) gjort det muligt for gymnasierektorer at ekskludere fagligt svage elever fra skolernes elevråd.
Hun har i bekendtgørelsen om studie- og ordensregler på de gymnasiale uddannelser, der trådte i kraft i oktober sidste år, tilføjet et afsnit, der gør det muligt for rektorer, at afvise at give lovligt fravær til deltagelse i elevrådsmøder i skoletiden for elever, hvor det »forventes at svække elevens faglige standpunkt«.


























