I dag får 65.000 af de knap 90.000 ansøgere til videregående uddannelser at vide, at de bliver tilbudt en uddannelsesplads. Interessenter i erhvervslivet er blandt dem, der holder øje med udviklingen i ansøgninger og optag.
Især de såkaldte stem-uddannelser lægges der vægt på i erhvervslivet.
Stem er en forkortelse, der dækker over de engelske ord science, technology, engineering og mathematics. I år er én procent flere optaget på stem-studier i forhold til 2018.
Men blandt ingeniøruddannelserne er der færre ansøgere.
»Jeg har virkelig svært ved at finde noget positivt. Samlet er der 70 personer færre, der bliver optaget på ingeniørstudierne. Det er deprimerende«, siger Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i Dansk Industri, til Jyllands-Posten.
Hun hæfter sig ved, at ekstra stort behov for ingeniør-studerende på et tidspunkt, hvor der er stadig større brug for tekniske løsninger på klimaforandringerne.
Flere kvinder bliver optaget på STEM-uddannelser» Det er ærgerligt, at færre unge er kommet ind på ingeniøruddannelserne, for der bliver i den grad brug for dem. Beregninger fra den teknologiske alliance Engineer the Future slår fast, at der kommer til at mangle 10.000 stem-kandidater i 2025, og heraf vil der mangle 6500 civil- og diplomingeniører.
siger, Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA, i en pressemeddelelse.
Thomas Christensen, uddannelseschef hos Lederne, er enig.
»Der er brug for at synliggøre, hvad stem-kompetencerne kan bruges til. For eksempel undrer det mig, at uddannelsesinstitutioner og vejledere ikke i langt højere grad knytter uddannelserne til klimadebatten. Hvorfor får de unge ikke information om, at man med en stem-uddannelse er rigtig godt rustet til at gøre en forskel for klimaet?«, skriver han i en pressemeddelelse.
ritzau/pol
fortsæt med at læse




























