Over halvdelen af de danske kommuner vælger at indskrive nyankomne elever direkte i almindelige skoleklasser frem for i en modtageklasse specielt egnet til tosprogede elever.
Det viser en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Den bygger på spørgeskemaer, som 96 ud af de i alt 98 kommuner har besvaret.
Kommunerne er ifølge loven forpligtet til at give basal sprogundervisning til elever, der har behov for det, og som begynder direkte i en almindelig klasse.
Kommuner misforstår regler: Nyankomne elever sendes i skole uden basal sprogundervisningMen det kniber for flere kommuner, fortæller Line Ørting-Vester, der er konsulent ved EVA.
»Vores undersøgelse viser, at der ved direkte indskrivning er stor risiko for, at nyankomne elever kommer til at deltage i undervisningen uden at modtage den sprogstøtte, de har brug for«.
»Det kan medføre, at der sidder nogle elever med begrænsede muligheder for at deltage. Og de får derfor heller ikke det optimale ud af undervisningen«, siger hun.
Nyankomne elever defineres i rapporten som tosprogede børn og unge i alderen 5 til 18 år, der ikke har de sproglige forudsætninger for at indgå i almindelig undervisning i folkeskolen.
EVA: Lærere skal have flere kompetencer til at kunne undervise nyankomne eleverDanmarks Lærerforening er bekymret for, om alle kommuner giver børnene den sproglige støtte, de har ret til.
»Jeg er meget betænkelig ved om alle kommuner følger loven«.
»Selvfølgelig er det godt at være sammen med danske klassekammerater og lære et dagligdags-dansk. Men for at få det faglige sprog skal der mere hjælp til«, siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening.
ritzau
fortsæt med at læse
