Den positive udvikling på karaktererne fortsætter på Københavns folkeskoler. Dog er trivslen faldet for eleverne, og flere får specialtilbud. Det viser ny kvalitetsrapport fra Københavns Kommune.
»Der er plads til forbedring i trivselsmålingen«, siger Jesper Christensen, socialdemokratisk børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.
Rapporten fokuserer på fem punkter: faglighed, ungdomsuddannelse, trivsel, tillid og chancelighed, som betyder, at man skal have lige vilkår og muligheder uanset social og etnisk baggrund.
Politiken har samlet et overblik over de vigtigste pointer fra rapporten, der både afdækker elevernes faglige kompetencer og de sociale aspekter.
Faglighed:
Målet er, at alle elever skal være fagligt dygtigere. Og det ser ud til at forløse sig ifølge rapporten. Gennemsnittet i folkeskolernes afgangseksamen ligger nemlig på 7,4, som er en stigning fra 7,2 sidste år. Det er også en smule højere end landsgennemsnittet, der ligger på 7,3. Der har været en positiv udvikling siden 2013, men det er første gang, skolerne ligger over landsgennemsnittet.
Ungdomsuddannelse:
’Alle skal gennemføre en ungdomsuddannelse’ - sådan lyder målet. Resultatet for unge, der vælger en ungdomsuddannelse senest 15 måneder efter, de har afsluttet folkeskolen, er næsten uændret fra sidste år. Der er sket et minimalt fald fra 86,8 procent til 86,5 procent. Flere vælger en gymnasial uddannelse, mens færre vælger en erhvervsuddannelse.
Trivsel:
Målet er, at alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives. Men rapporten viser, at eleverne er blevet mindre glade for at gå i skole. Både i ind- og udskolingen ligger resultatet tæt på landsgennemsnittet. 71,6 procent af eleverne i indskolingen i København er glade for skolen, imod 70,7 procent for indskolingen på landsplan. På mellemtrinnet og i udskolingen er tallet på 74,2 procent, som er glade for skolen, hvor det ligger på 76,4 procent på landsplan. Det er et fald på over to procentpoint siden 2017 for både indskolingen og mellemtrinnet/udskolingen.
Rapporten viser også, at flere børn stadig visiteres til specialtilbud.
54 anbefalinger er landet: Sådan kan de omstridte nationale tests ændresJesper Christensen erkender, at der skal større fokus på at forbedre trivslen i Københavns Kommune
»Det bliver et fælles ansvar at udvikle fællesskaber, hvor børn og unge trives, og det kræver et tæt samarbejde med voksne, forældre og elever«, siger Jesper Christensen.
Tillid og attraktivitet:
Københavns Kommune ønsker, at tilliden til skolen højnes, så forældre i København vælger folkeskolen. Men rapporten viser, at forældrenes tilvalg af folkeskolen er gået lidt tilbage. Blandt de børn, som skulle starte i 0. klasse i 2019, valgte 60,6 procent af forældrene den lokale distriktskole.
Andelen af børn, der forlader folkeskolen midt i et forløb, er dog faldet fra 9,9 procent til 8,9 procent over de seneste fem år.
Chancelighed:
Københavns Kommune vil gerne mindske betydningen af social og etnisk baggrund. Men rapporten viser, at det ikke er lykkedes at løfte de tosprogede elever, der fortsat ligger lavere end de etsprogede elever i afgangseksamen.
Der er desuden sket en stigning i andelen af børn, som går i opdelte specialtilbud, der foregår udenfor en almen skoleklasse, fra 3,6 procent til 4,36 procent i 2015.
»Vores folkeskoler har over de seneste ti år fået en mere jævn sammensætning af de tosprogede elever og en afbalanceret elevsammensætning, der bedre afspejler byens befolkning. Rapporten viser, at der stadig er udfordringer med at løfte de svageste fagligt og med at inkludere flere børn og unge«, siger Jesper Christensen i kommunens rapport.
Børne- og Ungdomsudvalget i kommunen har i 2019 sat mere fokus på trivsel i folkeskolerne og opfordrede til mere feedback, færre karakterer og mere undervisning om mobning.
fortsæt med at læse
