Damned if you do, damned if you don’t.
Sådan ser det ud med lukning af skoler og uddannelser på grund af coronavirussen. Det engelske udtryk betyder at skulle vælge mellem to alternativer, der begge vil være forbandede. Det er den situation, den danske og svenske regering står i fra hver deres udgangspunkt.
Den danske regering startede med at lukke i 14 dage og har forlænget den periode foreløbig frem til efter påske. Det var ventet af høj og lav i uddannelsessystemet, så overraskelsen er til at overse.
Skoler skal holde lukket til efter påskeSpørgsmålet er nu, om klasseværelser og auditorier faktisk åbner efter påske, eller om lukningen bliver forlænget igen?
Sverige står i den modsatte situation. Her er skolerne foreløbig åbne. Mens stort set alle regeringer i Europa har valgt at lukke skoler i forsøget på at bremse smitten af corona, er den svenske regering gået en anden vej. Her er vedtaget en række love, så skolerne kan lukke, hvis regering og sundhedsmyndigheder vurderer, at det vil være nødvendigt.
Det store hvornår
I begge lande afspejler diskussionen om hvornår, at det er et spørgsmål, der ikke alene kan afgøres ud fra sundhedsfaglige hensyn eller ud fra læsning af kurver af indlagte patienter på intensivafdelinger og i respiratorer. At lukke skoler, gymnasier og uddannelser har så høj en pris for samfundet, at det konstant bliver en afvejning mellem to svært forenelige hensyn.
I Danmark har man truffet et politisk valg om hellere at tage et skridt for meget og tidligt og derfor lukke skoler og uddannelser for at stoppe smittekæden.
I Sverige venter man med at tage det skridt. Politiken Skoleliv har spurgt den svenske undervisningsminister Anna Ekström, hvad skal der til for at Sverige lukker skolerne:
Sveriges undervisningsminister: Derfor er vores skoler åbne, mens resten af Europa lukker deres»På nuværende tidspunkt er en lukning ikke aktuel. Regeringen vil ikke tøve med at tage en beslutning om at lukke børnehaver eller folkeskoler, hvis situationen ændrer sig«, siger hun i et skriftligt svar til Politiken Skoleliv.
Begge landes strategi er udtryk for en afvejning og et valg mellem to strategier, som begge kan koste dyrt og vil føre til kritik.
For Danmark koster lukningen af skoler dagligt samfundet dyrt i form af tabt arbejdsfortjeneste, når mor og far skal være hjælpelærere samtidig med, at de skal passe deres arbejde på distancen.
Dertil kommer de menneskelige omkostninger. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har fra lukningens første dag været sig smertelig bevidst, at lukningen af skoler og daginstitutioner har en høj pris for børn fra sårbare familier.
Den danske skole har i forvejen en udfordring med at bryde den sociale arv og få så mange elever som muligt godt videre til en ungdomsuddannelse. Det bliver endnu sværere, når elever ikke kommer i skole.
Det samme gælder på erhvervsskoler, gymnasier og videregående uddannelser. Fjernundervisning kan løse noget, men meget af dannelsesaspektet ved uddannelser ryger sig en tur, når kontakten til klassekammerater og undervisere sker gennem en skærm.
For elever på erhvervsuddannelser bliver det desuden svært at få et svendebrev, når der er lukket for adgangen til maskiner og materialer, og nogle praktikpladser sender ansatte og praktikanter hjem. Som det er tilfældet i skolen, vender lukningen den tunge side nedad.
Professor i virus: Skoler bør først åbne efter sommerferienI Sverige kan den valgte strategi omvendt koste dyrt, hvis antallet af indlagte og dødsfald relateret til corona stiger. Det bliver svært at forklare og forsvare for offentligheden, hvor der allerede nu har lydt kritiske røster, der har efterspurgt danske tilstande.
I Danmark bliver udfordringen at åbne skolerne igen. Kurverne over patienter i intensiv behandling og i respiratorer udvikler sig hidtil mere som den flade end den stejle kurve på regeringens pædagogiske planche. Fortsætter den udvikling – eller er der endda et fald i patienter på intensivafdelinger og i respiratorer – kan dagen efter 2. påskedag blive slutdatoen. Men går det den anden vej, og bliver kurven stejlere, vil lukningen efter alt dømme fortsætte.
Men der er en kurve, som vi ikke ser. Det er udviklingen over økonomiske og menneskelige omkostninger ved at fortsætte nedlukningen af børns og voksnes dagligdag. Første skoledag efter coronakrisen afhænger af de to kurvers udvikling og hvordan regeringen vægter de to svært forenelige hensyn.
fortsæt med at læse
