Selv om landets studerende er sendt hjem fra de videregående uddannelser indtil 10. maj, er der enkelte studerende, som snart kan få lov til at vende tilbage til institutionerne.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har været i dialog med de videregående uddannelser og sundhedsmyndighederne og har nu besluttet, at syv samfundskritiske, sundhedsfaglige uddannelser kan gennemføre en kontrolleret genåbning fra den 15. april for studerende på sidste semester af deres uddannelse. Det oplyser ministeriet til Politiken.


























