De danske gymnasier og hf-institutioner har modtaget en del færre ansøgninger i år, og det går især ud over de mindre gymnasier. Nye tal, som Danske Regioner har offentliggjort, viser, at i alt 1.438 færre unge end sidste år har søgt mod at komme på gymnasiet eller en hf.

Det presser de mindre gymnasier at modtage færre ansøgninger. Derfor har Børne- og Undervisningsministeriet ifølge Danske Regioner vedtaget at sætte et kapacitetsloft på gymnasier i større byer. At sætte et loft på antallet af optagne elever på de større gymnasier vil sikre flere elever til gymnasier i yderområderne.

Spørger man foreningen Danske Gymnasier er beslutningen om kapacitetsloft fornuftig. Ifølge formand Birgitte Vedersø er det både et økonomisk problem og et problem for skolens image, hvis de små gymnasier mister elever til de større.

»Elever, som søger ind, vil gerne et sted hen, hvor de kan se, at der er mange elever og gang i den. Jo færre elever, der er, jo sværere er det at lave sjove ting på tværs, som eleverne har lyst til at være en del af«, siger hun og tilføjer:

» Vi har brug for en fordelingsmodel, der sikrer, at de unge kan gå i skole i det nærområde, de bor i«.

Fald skyldes også små årgange

1.339 færre har søgt ind på gymnasier, mens 99 færre har søgt ind på en hf-uddannelse. Blandt gymnasierne er der sket et fald i ansøgertallet i alle fem regioner. Faldet er størst i Region Hovedstaden, hvor 759 færre end sidste år har søgt. På hf-uddannelserne er der sket et fald i ansøgere i tre ud af fem regioner.

Ansøgertallet til gymnasier har de sidste fem år været faldende. Fra 2018 til 2019 faldt ansøgertallet med 560, mens det fra 2019 til 2020 kun faldt med 20. Ifølge Danske Regioner er det for tidligt at sige, om ansøgerne i stedet har søgt mod erhvervsskolerne. Faldet skal ses i lyset af, at ungdomsårgangene bliver mindre.

»Vores prognoser viser, at ungdomsårgangene stiger igen omkring 2030, hvor vi forhåbentlig igen vil få brug for alle uddannelsespladser«, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner.